After the mist: Uncovering the waterfall of Gásadalur

Vi vidste på forhånd, at vi måtte vende om. Efter at have kørt tværs gennem Færøerne og ned til bygden Gásadalur på Vagar var vejret blevet gradvist værre. En tyk tåge havde ædt sig ind på os - eller nærmere, vi var kørt direkte ind i gabet på det. Det var åbenbart heller ikke i dag, at vi skulle se det ikoniske vandfald Múlafossur, som ellers stod højt på vores liste over steder, vi bare måtte se på Færøerne. Så vi kørte væk igen - gennem den forbistret tåge med regnen og vinden piskende i vores ryg. Håbet om at se Múlafossur var godt og grundigt slukket. Det er ikke uden grund, at Færøerne bliver kaldt "The Islands of Maybe". Man kan aldrig vide sig sikker med vejret, og vi fik sandelig oplevet, hvor omskifteligt det kan være. Allerede en time senere tilsmilede vejrguderne os med det mest forblændende vejr, man kunne ønske sig. Så vi tog tilbage!
We knew beforehand we had to turn around. While driving cross country to see the iconic waterfall Múlafossur near the village Gásadalur on Vagar, the weather had become increasingly worse. A thick mist had covered the entire scenery like grey heavy closing curtain at the theatre. You couldn't see squat. Apparently, this wasn't the day we would lay our eyes on this beauty. Múlafossur was really high on our list of places to see so it was a darn right shame to miss out on this amazing sight. But the mist had us defeated and we drove off with the wind and rain kickin us in the back. There's a reason why the Faroe Islands is known as "The Islands of Maybe". You can never be sure of the weather and we experienced this first hand. However, just as we thought the game was over, the weather Gods smiled at us and gave us the most incredible weather we could wish for. So we drove back!
Som I kan se, så var vejret helt fortryllende! Landskabet lyste op med sine gyldne græslokker, som matchede de mørke klipper til perfektion. Det var kræs for øjnene. Vi kunne sagtens have blevet der længe for bare at nyde udsigten af vandfaldet, der brusede ned i det tyrkisblå hav med den lille isoleret bygde Gásadalur i baggrunden. Gásadalur har længe været en ensom fætter, da det først var i 2004 at bygden blev forbundet til resten af vejnettet på Vágar. En tunnel blev sprængt gennem det fjeld, man ellers måtte trave henover, hvis man skulle dertil. Det er stadig muligt at gå over fjeldet ad den gamle postrute fra bygden Bøur til Gásadalur, hvis man altså er klar på en lille udfordring med en unik udsigter over fjorden med Tindhólmur, Drangarnir og Mykines. Turen egner sig for lettere øvede, da ruten godt kan være lidt ujævn og stejl. Det anbefales, at man har en guide med, men det er ikke en nødvendighed. Vi havde egentlig tænkt os at gå denne rute den første dag, men vejret (selvfølgelig) satte en stopper for vores planer. Næste gang!
Gásadalur has long been a lonely soul as it wasn't until 2004 that the village was connected to the rest of the road system on Vágar, when a tunnel was blasted through the mountain. Before that time, people had to take the strenous route over the mountain to reach the village. It's still possible to hike the old postal route over the mountain from the village Bøur to Gásadalur, if one is up for a little challenge with a unique over the sea with Tindhólmur, Drangarnir og Mykines. The route is a little bumpy and steep and it's advicable to have a guide with you - however, it's not necessary. Our original plan was to do this hike the very morning we stepped out of the air plane but the weather wasn't on our side so ... next time!
På vejen tilbage fra Gásadalur til lufthavnen stoppede vi i Bøur for at suge de sidste indtryk ind af Færøerne. Dette var det perfekte sted at afslutte vores færøske eventyr. Bygden var lige så lille og charmerende som de andre bygder på øen, men til forskel fra tidligere gange blev vi ikke mødt af tomme gader og stilhed. Nu da solen strålede, så var folk ude for at nyde årets første rigtige forårsdag. Stranden var fyldt med liv. Børn i alle aldre legede tagfat, piger og drenge red på heste og forældre nød det gode vejr. Vi stod ved vandkanten og beundrede solens refleksion på vandet, udsigten til Mykines der puttede sig i horisonten, og talte om hvor meget, vi havde lyst til at blive her, lige her. Jeg husker, hvordan følelsen af lykke boblede gennem kroppen og hvordan smilet bredte sig inde i hjertet.

Lige dér i det øjeblik, var jeg, var vi begge to, for alvor solgt til Færøerne.
On our way back from Gásadalur to the airport, we stopped in Bøur to suck in the last impressions of the Faroe Islands. The little charming village was the perfect place for us to end our adventures. For once we were not met by empty streets and a silent atmosphere as we walked between the characteristic black houses with green grass rooftop like we had experienced in most other villages. With the beaming sun smiling in the sky, people were out to enjoy the first real spring day of the year. The beach was full of life. Kids of all ages were playing tag, girls and boys were riding horses and the cutest dog was chasing a football all over the place. We stood at the beach admiring the glistering water and the view to Mykines in the horisont while talking about how much we didn't want to leave this place. I remember how I was struck by a sincere moment of happiness right there on the beach. You know that feeling where you just don't want to let go of a moment because it's just that perfect.

13 comments:

  1. SV: I won't write any more detailed posts right now. We went there over Easter and it was actually the perfect time to go. The season had just started so all the restaurants were open but there weren't a lot of tourists yet. Like you said, I would definitely avoid the high season because 1. the place will lose it's charm when overcrowded and 2. you won't enjoy the hikes in the heat. We stayed in the village of Corniglia, which was my favourite of the five towns and it was located conveniently in the middle. The hikes are absolutely amazing, out of this world, so I would definitely advice you to try to hike as much as possible when you go :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Great, I will book at trip there for next Easter (wishful thinking!). I will get back to you, when time comes - maybe by then you have already wrapped up a few more detailed posts. Good thing, we all can inspire eachother :)

      Delete
  2. Endnu en gang en fantastisk beskrivelse! I formår virkelig at sætte ord på det sted jeg elsker så højt og som jeg er stolt over også at kalde hjem <3

    ReplyDelete
    Replies
    1. åh tak Kristina! Det gør os utrolig glad at en færing godkender vores beskrivelse af øerne. Det er simpelthen bare et himmelsk ø-rige og vi kan sandelig godt forstå, hvorfor færinger er så stolte <3

      Delete
  3. De bildene er jo helt fantastiske! Landskapet, lyset, ALT! :) Og jeg liker veldig godt beskrivelsen av opplevelsene, det virker så levende :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak Christina, dejligt at høre at historien kunne fange dig :D Vi var, som historien også beretter, utrolig heldige med vejret, de sidste timer vi var på Færøerne. Det var simpelthen som om, at guderne tænkte: "Nu skal de saftsusme se den færøske skønhed!" og den fik vi så sandelig at se :)

      Delete
  4. Ej, det ser jo helt fantastisk ud! Det er virkelig nogle lækre billeder I har fra Færøerne! Jeg er helt solgt og landet er da lige røget et par pladser op på min "ønskeseddel" ;-) jeg glæder mig til at se jeres billeder fra Island når I har været deroppe :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Tine. Mange tak for kigget og de fine ord. Jamen vi er også helt solgt til Færøerne! ;) Hvis man er til smuk natur og vandreture, så kommer man altså ikke uden om, at Færøerne virkelig er en lille perle, som er et besøg værd. For os danskere så ligger det jo også lige til højre benet at tage dertil, så der er jo nærmest ingen undskyld for ikke at bestille en tur ;)

      Delete
    2. Jamen, det var da så lidt. Jeg har faktisk fulgt lidt med på det sidste ;) og blev simpelthen NØDT til at tage til Flintholm efter at jeg så jeres indlæg :P virkelig et fedt sted! Jamen, så beskrev du da lige mig Michelle ;) Jeg ELSKER natur og vandreture og rejser oftest efter hvor man kan finde begge dele. Du har så ret! Hvis ikke jeg sparede sammen til en rejse i Sydøstasien til efteråret, så havde jeg nok også bestilt min billet til Færøerne ;)

      Delete
    3. Ahmen Tine da! Fedt at du har luret lidt med på det sidste men endnu federe, at du har taget tid til også at skrive en kommentar :D Flintholm er virkelig charmerende, fint og lidt uhyggeligt! Det er et af de steder, som man gerne vil dele med folk, men samtidig et sted, som man er bange for bliver overrendt af masserne, da det helst gerne skal have plads til at passe sig selv. Men det glæder os nu alligevel at høre, at vi har inspireret dig til at tage en tur derud ;) Forresten MEGA spændende med sydøstasien - det glæder jeg mig til at læse mere om :)

      Delete
    4. Nu tænkte jeg efterhånden at det var på tide at jeg også gav lidt igen når jeg nu havde fulgt med i et stykke tid ;) Det er det virkelig! Helt sikkert. Jeg har også nogle steder, som jeg ikke lige ved om jeg har lyst til at dele på min blog, da jeg ikke vil have at de bliver overrendt :P Jeg glæder mig også til et gensyn! Men lige nu er der aaaaaalt for lang tid til ;) I må sige til, hvis I tilfældigvis er i området omkring november til og med januar ;)

      Delete
  5. Herregud, jeg blir helt forelsket i bildene deres og teksten som hører til. Det første bildet liksom, WOW. Jeg skjønner jo at jeg rett og slett bare MÅ komme meg til Færøyene snart, VERY SOON. Haha :p

    ReplyDelete
    Replies
    1. Lyset er jo også vanvittig magisk på det tidspunkt vi besøger Gásadalur igen! Hvem bliver ikke forelsket i et land, når man bliver mødt at sådan en udsigt - vi er hvertfald solgt! <3 hehehe. Og ja, Renate, du må dertil! Tror altså at Færøerne er lige noget for dig :)

      Delete